Vil du være med til at udvikle uddannelsen for nogle af samfundets vigtigste fagprofessionelle? Og kan du understøtte, at de studerende får et højt læringsudbytte? Absalon har brug for dig, der kan gå forrest og sætte kursen for Center for Pædagogik.

Som centerchef bliver du en væsentlig aktør i udviklingen af pædagoguddannelsen. Du er centrets ansigt udadtil, og du kommer til at indgå i et tæt nationalt samarbejde om at udvikle og styrke uddannelsen bredt i sektoren.

Du får det overordnede personaleansvar for et center med fem uddannelsesledere, ca. 80 undervisere, tre efter- og videreuddannelseskonsulenter og fire docenter, der varetager faglig ledelse af forskning og udvikling, og omkring 2.400 pædagogstuderende.

Du kommer til at bringe et velfungerende og kompetent ledelsesteam endnu tættere sammen om ledelsen af centret. Dertil bliver du campuschef for Campus Slagelse, som i foråret 2021 flytter til et stort, nybygget campus tæt på Slagelse station.

Som ny centerchef får du en væsentlig ledelsesopgave, der kræver, at du er målrettet og engagerende i din ledelsesstil. Center for Pædagogik er et komplekst center med stor geografisk spredning, der kalder på administrativ tæft, en evne til kompleksitetsreduktion og stærke samarbejdskompetencer i det tværgående samarbejde med Absalons andre centre og fællesfunktioner. Hertil kommer en betydelig national opgave med at udvikle pædagoguddannelsen i samarbejde med landets øvrige professionshøjskoler og andre væsentlige interessenter.

Med reference til direktøren for Pædagogik og Ledelse bliver du en del af en fagligt ambitiøs chefgruppe. I chefgruppen har vi et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi vægter at opnå resultater, men hvor vi også søger konstruktivt at udfordre og støtte hinanden.

Lyder det som noget for dig? Så kan du læse mere om vores ønsker og krav til vores nye centerchef i job- og personprofilen (pdf).
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for Pædagogik og Ledelse Sami Stephan Boutaiba på tlf. 7248 1204.

Ansøgningsfristen udløber søndag den 6. december 2020. Søg stilling via nedenstående link. 
 

Ansøg