Brænder du for at lede i krydsfeltet mellem drift, udvikling og forandringsledelse, og kan du skabe følgeskab i en kompleks organisation? Så skal du søge stillingen som afdelingschef til den nyetablerede afdeling Planning i SDU Uddannelse.
I SDU Uddannelse leverer vi et driftssikkert fundament for uddannelsesadministrationen, samtidig med at vi driver strategiske udviklingsprojekter og sikrer et helhedsperspektiv med sømløse processer for organisationen og den studerende som naturligt omdrejningspunkt.
SDU er i gang med en større transition af den samlede uddannelsesadministration med det formål, at skabe en fælles og sammenhængende uddannelsesadministration på tværs af universitetet. Hele 2026 vil derfor være præget af organisatorisk omstilling og konsolidering af nye strukturer og samarbejder. Du kan læse mere om omstillingen af SDU’s uddannelsesadministration her.
Som et led i omstillingen etableres afdelingen Planning i SDU Uddannelse. Afdelingen får ansvaret for administration og planlægning af undervisning og eksamen for SDU’s uddannelser, og vil være den primære indgang for henvendelser fra undervisere og studerende vedrørende undervisning og eksamen. Vi søger derfor en afdelingschef til Planning, der kan stå i spidsen for at sikre driften og samtidig tage hånd om afdelingens udvikling i den nye organisering.
Om stillingen
Hele 2026 vil være præget af organisatorisk omstilling og konsolidering af nye strukturer og samarbejder. Som afdelingschef får du en central rolle i at samle studieadministrative medarbejdere fra institutter og fakulteter i én afdeling, hvor du skal sikre, at medarbejderne kommer godt på plads i den nye organisering, samtidig med at driften fortsat løses sikkert og robust.
I Planning etableres der fem fakultetsspecifikke teams med henblik på at skabe faglige fællesskaber og robusthed i opgaveløsningen, hvor medarbejderne vil fungere som fast understøttelse for det pågældende fakultet. De fem teams håndterer opgaver i relation til undervisning- og eksamensadministration med skemaplanlægning, lokalebooking, censorallokering, kvalitetssikring, afvikling af mundtlige og skriftlige eksamener mm.
Under Planning samles også de studieadministrative opgaver indenfor efter- og videreuddannelse i et team.
Afdelingen kommer til at bestå af en afdelingschef, en souschef, seks teamledere og ca. 60-70 medarbejdere. En kerneopgave for ledergruppen i Planning bliver at sikre trivslen for medarbejderne i den nye organisering, og bringe deres stærke faglige kompetencer i spil til både drifts- og udviklingsopgaver.
Stillingen som souschef slås op i løbet af november, og teamlederne er konstituerede indtil 31. marts 2026. Det bliver afdelingschefens opgave at rekruttere de faste teamledere.
Som afdelingschef i Planning vil du også have tæt koordinering med vicedirektøren for uddannelse, Stinne Hørup Hansen og de uddannelsesadministrative chefer på fakulteterne, som mødes i Koordinerende Forum for Uddannelsesadministration (KFU).
Dine opgaver
Som afdelingschef for Planning vil du få en central rolle i organisationsændringen. Det bliver din opgave at sikre en stabil drift og høj kvalitet i opgaveløsningen – også mens forandringerne står på – og samtidig skabe tydelige samarbejdsstrukturer for både undervisere og studerende.
Du vil stå i spidsen for konsolideringen af fem fakultetsspecifikke teams samt et team for efter- og videreuddannelse, og skal lede og støtte medarbejdere og teamledere gennem forandringen. Når den nye organisering er på plads, vil fokus skifte mod at optimere, standardisere og digitalisere processer, herunder implementeringen af et nyt studieadministrativt system, der forventes lanceret i 2028.
Derudover skal du være med til at udvikle samarbejdsstrukturer på tværs af SDU Uddannelse, fakulteternes uddannelsesadministrationer og uddannelsesledelserne. Du får ansvar for at skabe en tydelig retning for afdelingen og sikre et stærkt samspil med resten af organisationen.
I tæt samarbejde med vicedirektøren, KFU og de øvrige afdelingschefer skal du sikre, at ambitionerne fra omstillingsprojektet bliver indfriet.
Vi søger en leder, der med både handlekraft og dialog kan navigere i kompleksitet og skabe ro, retning og resultater i en organisation i bevægelse.
Om dig
Vi forestiller os, at du