Hvidovre Kommune søger en ny kommunaldirektør, der kan og vil spille en central rolle i at drive og udvikle en kommune, der har plads til alle generationer og har ambitioner om at stille sig i spidsen som et af Nordeuropas største, grønneste og mest innovative erhvervsområder.

Som vores kommunaldirektør bliver du et afgørende bindeled mellem den politiske og den administrative organisation, og du skal sikre en kvalificeret rådgivning og betjening af hele kommunalbestyrelsen. Sammen med to direktører, 11 centerchefer og i alt 4.000 medarbejdere skal du sørge for, at der også fremover er styr på kommunens drift – samtidig med at vi udnytter Hvidovres enorme potentiale og udvikler os til glæde for borgere og erhvervsliv.

Du bliver kommunaldirektør i en kommune med ca. 53.500 borgere, og vi har det hele: grønne arealer, lystbådehavn og spændende, forskellige bymiljøer. Der er alt fra landsbymiljø til moderne tæt og lav bebyggelse, fra bindingsværk til beton og fra gadekær til Filmby.

Vi har høje forventninger til vores nye kommunaldirektør: Du har baggrund som topleder og har indsigt i kommunale forhold. Din ledelsesfaglighed er stærk, og du navigerer sikkert og ordentligt i samarbejdet med den politiske ledelse. Som person er du åben, nærværende og inspirerende, og du er samtidig tydelig i din kommunikation – og har modet til at udfordre andre og selv at lade dig udfordre.

Du kan læse mere om kommunen på www.hvidovre.dk og se en uddybende job- og personprofil (Pdf) her. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte borgmester Anders Wolf Andresen, Hvidovre Kommune, på tlf. 5192 5728 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231 eller mi@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022.

Ansøg