Københavns Universitet er med sine ca. 37.000 studerende og ca. 10.000 medarbejdere – hvoraf flere end 5.000 er forskere – en af Nordens største forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvor der skabes markante forskningsresultater, og hvor der stræbes mod en uddannelseskvalitet på højeste niveau. Universitetet har en omsætning på 9,4 mia. kr.

Du får en helt unik mulighed for gennem digitalisering at præge den strategiske retning på et af Europas bedste universiteter og for at spille en afgørende rolle, når KU-IT hver dag udvikler og leverer IT-løsninger til universitetets forskere, undervisere og administration. Du får en central placering i organisationen og indgår aktivt i samarbejdsrelationer på tværs af hele universitetet og mellem danske og udenlandske samarbejdspartnere.

Vi søger en vicedirektør, der har lyst og evner til at være i spidsen for den overordnede og strategiske ledelse af de forandringer og nye løsninger på IT-området, der skal understøtte hele universitetets udvikling. Samtidig skal du finde motivation i at sikre stabil IT-drift og gode brugeroplevelser. Du bliver leder af seks sektionschefer og i alt ca. 290 medarbejdere, der bl.a. beskæftiger sig med IT-arkitektur, -udvikling, -infrastruktur- og applikationsdrift samt IT-support – og du har ansvaret for afdelingens samlede budget.

Du har en relevant uddannelse, dyb indsigt i og erfaring med IT-drift og -udvikling fra en stor, kompleks organisation og en bred indsigt i og forståelse for IT-området. Du har en solid ledelseserfaring, er analytisk og strategisk stærk og evner at balancere en lyttende og inddragende ledelsesstil med præcis rådgivning.

Læs den fulde job- og personprofil (pdf) hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til rektor Henrik C. Wegener på tlf. 3533 5113 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231.

Du kan søge stillingen via knappen nedenfor. Ansøgningsfristen er den 11. april 2023. Tiltrædelse: den 1. juli 2023.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Se yderligere på www.ku.dk.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Henrik C. Wegener
E-mail: hcw@adm.ku.dk

Info
Ansøgningsfrist: 11-04-2023
Ansættelsesdato: 01-07-2023
Afdeling/Sted: KU-IT

Ansøg