Kan du styre økonomien på en af landets største uddannelsesinstitutioner?

VIA er en af landets allerstørste uddannelsesinstitutioner med en årlig omsætning på ca. 1,7 mia. kr. Vi har både kvalitet og volumen til at sætte markante aftryk såvel regionalt som nationalt, og vi søger nu en ny budgetchef.

Som budgetchef får du en helt central rolle i at sikre økonomisk ledelsesstøtte til VIA’s direktion, chefer og ledere – og i det hele taget understøtte økonomistyringen i en solid, omfattende og kompleks uddannelsesøkonomi. Du bliver leder af en velfungerende afdeling med i alt 19 medarbejdere (herunder en leder (souschef) med personaleansvar), og du skal bl.a. være med til at konsolidere omstillingen fra en mere klassisk controllerrolle til en model, hvor vi i Budgetafdelingen fungerer som økonomipartner i relation til VIA’s uddannelses- og forskningsaktiviteter.

Vi forestiller os bl.a., at du har en relevant kandidatuddannelse med økonomisk indhold, at du har ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation, og at du er en stærk kommunikator, der med fagligt og strategisk overblik kan formidle VIA’s komplekse økonomi og finde løsninger, som de mange interessenter på VIA kan bruge til noget.

Læs den fulde job- og personprofil her.

Kontakt gerne koncernøkonomichef på VIA Lars Peter Schou på tlf. 8755 1123 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231, hvis du har uddybende spørgsmål.

Ansøgningsfristen udløber den 14. november 2021. Forventet tiltrædelse er den 1. januar 2022. Du søger stillingen via knappen nedenfor.

VIA udbyder mere end 40 offentlig- og privatrettede mellemlange videregående uddannelser samt mere end 30 efter- og videreuddannelser. Vi har mere end 19.000 studerende, ca. 20.000 årlige deltagere på efter- og videreuddannelser samt 2.100 medarbejdere.

Ansøg