HK Stat er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten. HK Stat er en del af HK, der med sine ca. 220.000 medlemmer er Danmarks næststørste fagforbund.

HK Stat søger en ny chef for forhandling, arbejdsmiljø og uddannelse.

Du bliver chef for en ny enhed, hvor arbejdet med overenskomster og individuel og kollektiv arbejdsret forenes med HK Stats indsatser på uddannelses- og arbejdsmiljøområderne. Du bliver personaleleder for ni motiverede og dygtige medarbejdere, der er vant til at arbejde med stort ansvar og selvstændighed. Du indgår i HK Stats administrative ledelse og får et tæt samarbejde med HK’s lokale afdelinger.

Vi søger en chef, der har faglige styrker på det offentlige overenskomstområde og har erfaring med ansættelsesret, arbejdsret og faglige sager. Du kan tænke konstruktivt med på de politiske dagsordener og er god til at prioritere og eksekvere i en travl hverdag. Du er en tilgængelig, rummelig og uddelegerende leder med gode samarbejdsevner.

Læs den fulde job- og personprofil, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Vibeke Rittmann Petersen på tlf. 2012 2250 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231 eller mi@genitor.dk

Ansøgningsfristen er den 4. december 2022. Tiltrædelse: den 1. februar 2023.

Ansøg