Vil du stå i spidsen for at skabe den bedste efter- og videreuddannelse i Nordjylland? Kan du skabe de bedste læringsbetingelser, de bedste læringsmiljøer for mere end 9.000 studerende og kursister årligt og skabe det mest udviklende arbejdsmiljø for de 70 medarbejdere i UCN act2learn? Og kan du skabe de bedste forudsætninger for den politiske dagsorden: Livslang læring?

UCN act2learn består af erhvervs- og professionsområderne: Ledelse og Organisation, Erhverv, Pædagogik og Læring samt Sundhed, Social- og Neuropædagogik. Kravene til fremtidens medarbejdere er et endnu højere fagligt niveau og livslang læring. Da UCN act2learn er den største efter- og videreuddannelsesinstitution på diplom- og akademiniveau i Nordjylland, stilles der nogle helt særlige forventninger til UCN act2learn – forventningen om at UCN act2learn tager et stort ansvar for at sikre, at medarbejdere i fremtiden kan honorere de krav, som virksomhederne og organisationerne stiller.

UCN act2learn udvider således konstant netværket til de kommunale, regionale og statslige organisationer samt erhvervsvirksomheder primært i Nordjylland. Som chef får du et ansvar for de strategiske partnerskaber med omverdenen. Du skal have modet og evnerne til at indtage de bonede gulve med faglighed og et kommercielt mindset, så UCN act2learn kan gå forrest med dagsordenen for livslang læring. Du skal være en aktiv medspiller i forhold til at udvikle det interne faglige samarbejde sammen med UCN’s øvrige områder og dermed bidrage til transformationen af UCN til en vidensinstitution. Endelig skal du mestre at motivere og eksekvere den fortsatte udvikling af UCN act2learn som én samlet efter- og videreuddannelse i UCN, så UCN act2learn står endnu stærkere rustet til fremtiden.

Og du skal således kunne lede, drifte og videreudvikle et visionært og moderne efter- og videreuddannelsesområde.

Læs mere om, UCN, UCN act2learn og stillingen i job- og personprofilen her (pdf).
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Peter Møller Pedersen, UCN på telefon 7269 0311 eller e-mail pmpe@ucn.dk eller chefkonsulent i Genitor Evald Eriksen på telefon 4057 8708 eller e-mail ee@genitor.dk.

Forventet tiltrædelse er den 1. november 2021.

Du kan søge stillingen via knappen nedenfor.

Ansøgningsfristen udløber den 23. august 2021.

Ansøg