H.C. Ørsted Gymnasiet på TEC – Technical Education Copenhagen – er et af Danmarks største gymnasier med omkring 1300 elever på vores afdelinger i henholdsvis Ballerup, Frederiksberg og Lyngby. Vi har høj faglighed, moderne laboratorier, værksteder og et levende og aktivt skolemiljø. Vi tilbyder inspirerende og anvendelsesorienteret undervisning til elever, der ønsker et bredt dannende fundament med særlig fokus på naturvidenskab og teknologi.

Opgaver
Som rektor bliver der stillet store krav til dig. Vi er en udviklingsorienteret skole med fokus på innovative undervisningsformer, så vores elever sikres den højest mulige kvalitet i deres uddannelse.

Du skal have lyst og evne til:

  • med overblik, tålmodighed, initiativ og godt humør at bidrage positivt til, at vores skole bevarer sin status som et af de førende naturvidenskabelige og tekniske gymnasier
  • at samarbejde på tværs af gymnasiets afdelinger og resten af TEC
  • at være fleksibel i din varetagelse af opgaver
  • at være medskaber af et dynamisk og motiverende skolemiljø i et nyt byggeri, der understøtter nye samarbejdsformer

Du indgår i et engageret team af kreative og fagligt kompetente kolleger. Du vil stå i spidsen for afdelingens ledergruppe, som består af en vicerektor og to uddannelsesledere og indgå i gymnasiets samlede ledergruppe, som er præget af et højt arbejdstempo, en involverende lederstil og en uformel omgangstone. Du vil ligeledes være en del af TECs chefgruppe, der sammen arbejder på at gøre TEC til de unges førstevalg.

Vi brænder for, at vores elever flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Profil
Vi forventer, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse kombineret med relevant erhvervserfaring – herunder erfaring med ledelse af ledere
  • har en fællesskabs- og tillidsskabende ledelsesstil
  • har stærke kommunikations- og relationskompetencer
  • har gennemslagskraft og kan være retningssættende
  • kan sikre både drift og udvikling af gymnasieafdelingen
  • har stor indsigt i det pædagogiske og didaktiske område
  • er en udpræget teamplayer
  • kan holde fokus på det vigtigste – vores elever

Vi tilbyder
På H.C. Ørsted Gymnasiet tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes på individuelle vilkår i overensstemmelse med reglerne om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse. Ansættelse pr. 1. maj 2020.

Du ansættes på TEC med tjenestested på gymnasiets afdeling i Lyngby. Yderligere oplysning om stillingen kan indhentes hos gymnasiedirektør Kirsten Flagstad (25453531 eller kf@tec.dk) eller associeret partner i Genitor Trine Schandorff (31410255 eller ts@genitor.dk).

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, fuldstændige eksamensbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist den 11. marts 2020.

Første samtalerunde er den 19. marts 2020. Anden samtale den 24. marts 2020. Imellem første og anden samtalerunde gennemføres testforløb hos Genitor.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnicitet, køn, alder eller lignende til at søge stillingen.

Du kan læse mere om H.C. Ørsted Gymnasiet og TEC på www.tec.dk

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag