Gentofte Kommune arbejder ambitiøst og målrettet på en bæredygtig grøn omstilling. Gentofte er Klimakommune+ og ønsker at være foregangskommune  på  området. Kommunen opretter nu en stilling som programleder for kommunens klimaindsats for yderligere at styrke indsatser på området. 

Som programleder skal du styrke og koordinere kommunens strategiske indsatser på klimaområdet, herunder stå for udarbejdelse af en ny klimaplan samt styring af større indsatser inden for området. Du skal endvidere samle og formidle ny viden på området, anvise nye handlemuligheder og inspirere til fortsat handling – alt sammen i et tæt samarbejde med kommunens medarbejdere, borgere, foreninger og virksomheder samt en lang række eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du er veluddannet og velfunderet; at du har stor viden om den grønne omstilling, og at du kan formidle din viden på en levende og engagerende måde. Du er analytisk skarp og kan gennemskue komplekse problemstillinger, og du kan anvise konkrete og realistiske handlemuligheder. Du har politisk tæft, og du kan begå dig i en stor politisk ledet organisation, og du kan sætte retning og få andre med dig.

Du kan læse mere om stillingen og om andre krav og forventninger i denne uddybende job- og personprofil. Du er velkommen til at ringe til chef for Forsyning og Miljø i Gentofte Kommune Jimmy Svantemann på tlf. 3061 8574 eller partner i Genitor Henning Meldgaard Nielsen på tlf. 3141 0563 for en fortrolig drøftelse af jobbet.

Gentofte Kommune tilbyder overenskomstansættelse, og lønniveauet forventes at være ca.  530 – 580.000 kr. årligt ekskl. pension.

Du kan søge stillingen nedenfor.

Ansøgningsfristen udløber søndag den 2. februar 2020.  

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag