Leder du efter nye udfordringer i 2020? Har du erfaring med at arbejde med data, kender du professionshøjskolesektoren, og er du en mester i samarbejde? Så søg stillingen som projektleder i Danske Professionshøjskoler.

Professionshøjskolerne oplever en stigende efterspørgsel efter data om uddannelserne og et øget fokus på nøgletal, analyse og dokumentation. Arbejdet med fælles data er nyt for professionshøjskolesektoren, og en samlet sektor har derfor besluttet at ansætte en projektleder til at bistå i arbejdet med at sikre ensartede, valide og sammenlignelige data på tværs af uddannelser og institutioner.

Som projektleder vil du overordnet skulle varetage to hovedopgaver, hvor den største opgave vil være implementering af sektorens datastrategi, og den anden at bidrage til et styrket samarbejde indenfor digitalisering og it.

Du bliver ansvarlig for driften af den fælles datastrategi. Det vil sige at styre, planlægge og koordinere alt arbejdet omkring denne. Du vil ligeledes skulle bistå professionshøjskolerne i den løbende dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet vedr. data for sektoren og analyser. Derudover vil du bl.a. skulle arbejde med at procesunderstøtte konkrete sektorsamarbejder vedr. digitalisering og it.

Du vil selv være med til at forme din stilling, og det endelige organisatoriske tilhørsforhold vil blive afklaret i samarbejde med dig. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med ressourcedirektører, chefer og konsulenter på professionshøjskolerne og med konsulenter i Danske Professions- højskolers Sekretariat.

Din profil

Du er en erfaren projektleder, der kan koordinere arbejdsprocesser på tværs af selvstændige institutioner. Vi ser også gerne, at du har erfaring med kvantitative analyser og forståelse for, hvad der kræves af data, når data skal kunne sammenstilles med andre datasæt og kunne bruges på tværs af områder. Det er en fordel, hvis du har sektorkendskab og kendskab til sektorens forretningsområde i bred forstand, ligesom vi gerne ser at du har kendskab til arbejdet med data på sektorens område.

Du kan læse mere om Danske Professionshøjskoler

Vil du vide mere om stillingen, er der udarbejdet et notat, der beskriver stillingsprofilen for den nye projektleder. Notatet kan tilsendes ved at kontakte vr@genitor.dk.

Du vil få arbejdsplads på den professionshøjskole, der er tættest på din bopæl.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professionshøjskoledirektør Søren Lind Christiansen på telefon 72 48 13 32, eller chefkonsulent i Genitor Vibeke Rosenbeck på telefon 31 48 47 40.

Ansøgningsfristen er søndag den 2. februar 2020.

Du kan søge stillingen nedenfor.

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag