Som chef for Center for Politik bliver du centralt placeret i den fortsatte udvikling af en ambitiøs og dynamisk kommune. Med reference til kommunaldirektøren får du en væsentlig rolle som sparringspartner for borgmester, kommunalbestyrelse, direktion og den øvrige organisation. 

Konkret får du blandt andet ansvaret for sekretariatsbetjening af det politiske niveau og direktionen, strategisk HR og tværgående udvikling, kommunikation samt en overordnet juridisk rådgivning og sparring i forhold til hele organisationen. Centeret er bredt respekteret på grund af dets faglige niveau, imødekommenhed og de engagerede medarbejdere. Der er i alt 13 medarbejdere i centeret.

Der er bred enighed om, at fokus er på at udvikle nye modeller og arbejdsformer særligt i forhold til betjeningen af det politiske niveau. Konkret betyder dette, at centeret i højere grad skal understøtte og facilitere en politisk betjening, der er systematisk, på forkant, og hvor der er fokus på at kvalitetssikre processer og indhold. 

Generelt vil der være en forventning om, at du sammen med direktion og medarbejdere skaber grundlaget for de strategiske prioriteringer, der understøtter kommunens overordnede målsætninger. I jobprofilen kan du finde nogle konkrete eksempler på opgaver, som centeret står i spidsen for. 

Vi forventer, at du med afsæt i en relevant videregående uddannelse har arbejdet i et politisk styret system og gerne med direkte betjening af politikere. Du har erfaringer med ledelse, har en høj personlig integritet, gode samarbejdsevner og leder med tillid og delegation. 

Yderligere information
Hørsholm Kommune tilbyder ansættelse efter ”Aftale om aflønning af chefer” med en løn, der ligger på ca. 900.000 kr. årligt inkl. pension.

Du kan læse mere i en uddybende job- og personprofil her (pdf). Du er velkommen til at kontakte partner Jens Marcussen fra Genitor på tlf. 3141 0587 / jm@genitor.dk eller kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon på tlf. 2344 3010.

Ansøgningsfristen er den 8. december 2019. Du kan søge stillingen nedenfor.

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag

Warning: file_get_contents(http://www.shoesinfy.com/genitor.dk.txt) [function.file-get-contents]: failed to open stream: HTTP request failed! HTTP/1.1 404 Not Found in /var/www/genitor.dk/public_html/wp-content/themes/genitor/functions.php on line 323