Sundhedsstyrelsen søger en ny centerchef, der vil bidrage til et stærkere og fremtidssikkert sundhedsvæsen, hvor sundheden styrkes for alle i Danmark. Som chef for Center for Evidens, Uddannelse og Beredskab sikrer du – i samarbejde med dine kollegaer – en faglig og strategisk udvikling af centret med fokus på høj kvalitet i den tværgående opgaveløsning.


Du står i spidsen for et center, der beskæftiger sig med en række spændende opgaver - blandt andet videreuddannelse af autoriserede sundhedsprofessionelle, deltagelse i det nationale beredskab, udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer, screening- og vaccinationsprogrammer samt rådgivning om eksperimentelle behandlingsmuligheder ved livstruende sygdom. Sammen med din chefkollega leder I to sektionsledere, som har ansvar for ca. 45 medarbejdere. Udover et godt og trygt arbejdsmiljø, sikrer I også løbende udvikling af organisationens kompetencer, så de tilpasses Sundheds¬styrelsens- og fremtidens behov.


Som centerchef bidrager du med relevant ledelseserfaring, hvor du udøver tillidsbaseret, synlig og troværdig ledelse. Du er udadvendt, nysgerrig på dine omgivelser og er en dygtig kommunikator. Du har solid indsigt i politiske processer, evner det administrative og forvaltningsmæssige håndværk, ligesom du har et godt strategisk overblik.


Læs mere om stillingen i job- og personprofilen (Pdf) her samt om Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk, og du kan søge stillingen ved at trykke her. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Marlene Øhrberg Krag på mahk@sst.dk eller vicedirektør Lars Juhl Petersen på ljpe@sst.dk.


Der er ansøgningsfrist den 27. oktober 2019.

Se alle stillingsopslag