Har du lyst til at stå i spidsen for et velfungerende kommunikationscenter, der tilbyder voksenspecialundervisning, rådgivning og vejledning på det specialpædagogiske område. Og kan du lede 36 meget engagerede medarbejdere med højt specialiseret viden om hørelse, tale, hjerneskade og kognition samt læsning og læring. Så søg stillingen som centerleder for ViSP.

ViSP er en del af Center for Handicap og Psykiatri i Næstved Kommune, og ViSP har abonnementsaftaler med Næstved, Faxe og Vordingborg Kommuner og driver derudover indtægtsdækket virksomhed.

Vi forventer, at du som ny leder af ViSP har solid indsigt i det specialpædagogiske område, og at du har ledererfaring som projekt- eller teamleder, og at du er motiveret af personaleledelsesopgaven. Du har politisk tæft og kan begå dig i samspillet mellem bestyrelsen, kommunerne og de mange interessenter. Og du kan inspirere til fortsat udvikling af kompetencer, faglighed og forretning.

Du kan læse mere om stillingen og de øvrige krav og forventninger til den nye leder i en uddybende job- og personprofil(pdf) her. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Bo Gammelgaard, Næstved Kommune, tlf. 4037 1266 eller partner Henning Meldgaard Nielsen, Genitor, tlf. 3141 0563. Se også på www.visp.dk for information om ViSP.

Næstved Kommune tilbyder overenskomstansættelse, og lønniveauet er ca. 600.000 kr. årligt ekskl. pension.

Ansøgningsfristen udløber onsdag den 2. oktober 2019. Du kan søge stillingen nedenfor. 

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag