Vil du sætte din ledelseserfaring i spil på en mellemstor skole med stort engagement og med mange indsatser for at skabe en endnu bedre skole?

Egelundskolen søger en ny viceskoleleder med ansvaret for skolens udskoling og med centrale opgaver i skolens ledelsesteam.

På Egelundskolen er vi stolte af vores børnesyn – plads til alle børn. Vi er optaget af at lave løbende justeringer for børnene, så der hele tiden opleves progression. Vi sætter en høj faglig standard samtidig med at der arbejdes på at inkludere så mange elever som muligt i skolens faglige og sociale liv.

Som viceskoleleder for udskolen vil du blive leder for 22 engagerede medarbejdere i en udskoling der går fra 5.-9.klasse. Du vil blive en aktiv del af udskolingens hverdag. Vores krav til dig er, at du udover at have en lærerbaggrund, har ledelseserfaring og et bredt kendskab til skolens administrative opgaver. Den nye viceskoleleder vil få ansvaret for en række indsatser bl.a. udvikling af skolens PLC – fra læringscenter til videnscenter.

Du vil blive en aktiv del af skolens ledelsesteam og få en central rolle i den samlede ledelse af hele skolen.

På baggrund af implementeringen af AULA er ny hjemmeside under udarbejdelse, men du kan læse lidt om Egelundskolen på skolens hjemmeside: http://egelundskolen.skoleporten.dk/sp, og du kan se uddybende jobprofil for stillingen her (pdf) og søge stillingen nedenfor.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Mille Frohn på telefon 5162 8640 eller chefkonsulent i Genitor Vibeke Rosenbeck på telefon 3148 4740.

Ansøgningsfristen udløber søndag den 11. august 2019.

Egelundskolen er en tosporet skole fra 0. – 9.klasse normeret til 500 elever. Skolen er organiseret i en indskoling 0.-4. klasse og en udskoling 5.-9. klasse. Skolen har en SFO, Egeskoven, der er normeret til 200 børn fra 0.3.klasse. Derudover er der et Dysleksicenter med 16 pladser i 2 klasser.

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag