Brænder du for kultur og idræt, og har du en god portion ledelseserfaring med dig? Har du mod på at sætte dit aftryk på Fredericia? Har du sans for økonomi og forretningsudvikling? Kan du i et tæt samarbejde med mange interessenter og Fredericia Kommune løfte Madsbyparken til nye højder, hvor Fredericia sætter sit aftryk på den nationale scene? Kan du skabe følgeskab fra Madsbyparkens 70 medarbejdere gennem nærværende og tydelig ledelse? Vil du i samarbejde med både ledere og medarbejdere skabe optimale rammer for nogle af Fredericias – og landsdelens – store kultur- og idrætsaktiviteter? Så er du måske den nye leder af Madsbyparken i Fredericia Kommune. 


Her sker der noget 

Madsbyparken er en af Fredericias store kulturelle samlingspunkter og består af et af Danmarks største idrætsanlæg på ca. 25.000 m2. Parkens 80 hektarer rummer ligeledes Madsby Legepark med et stort gratis udendørs legeland og ikke mindst Den Historiske Miniby, hvor Fredericia anno 1849 er genskabt i skalaen 1:10.


Med blik for både aktiviteter, bruger og forretning skal du gå forrest i det strategiske arbejde og gennem nuværende og nye samarbejder og partnerskaber skabe nye tilbud og aktiviteter, der sammen kan styrke både Madsbyparken og Fredericia som by og kommune. Du får en vigtig position, der kræver mod, vilje og stærke ledelseskompetencer. Du kommer til at stå i spidsen for 4 ledere og ca. 70 dygtige og engagerede medarbejdere, der på forskellig vis hver dag arbejder for at skabe gode oplevelser og rammer for besøgende og brugere. Du får til opgave at samle organisationen og, i et tæt samarbejde med både interessenter, ledelse og medarbejdere, sætte ny retning og skabe en meningsgivende og tydelig vision.


Kultur, Fællesskab og Sammenhængskraft 

Allerede i dag markerer Fredericia sig på kultur-, event- og idrætsområdet. Idrætslivet blomstrer, og både på fodboldbanerne og i hallerne er Fredericia med helt fremme i den danske elite. De allerede igangsatte initiativer og de nuværende tilbud er velfungerende, og de skaber et solidt fundament for arbejdet med at skabe et nyt kulturelt fyrtårn, der på både et lokalt og nationalt plan bliver toneangivende. Fredericia Kommune arbejder stålsat på at skabe de bedste muligheder for sine borgere – også på dette område. Her sættes barren højt, og der sættes ambitiøse politiske mål.


Det kommer du med  

Du brænder for event-, kultur- og idrætsområdet og er en erfaren leder med flere års lederskab i bagagen. Du har en god forretningsforståelse. Med overblik evner du at konsolidere og styrke økonomien og udvikle og forløse et indtjeningspotentiale.


Du balancerer dit lederskab og sætter både retning, lytter og involverer dine omgivelser. Du kan igangsætte et visionsarbejde, der skal sætte Madsbyparken på landkortet, og du kan sammen med dit ledelsesteam, også på et operationelt plan, skabe mening og følgeskab. Du tænker i helheder og formår at se potentialer i forskelligheder, og du besidder mod til at gå ad forskellige veje mod målet. Du kan indgå i et kommunalt ledelsesteam på hele kultur- og idrætsområdet, og du skal sammen med dine ledelseskolleger indgå i et tværgående samarbejde med mod og lyst til at tage et fælles ansvar.


Se mere her 

Har du fået lyst til at vide mere, kan du få information om kommunen på www.fredericia.dk, og du kan se den uddybende job- og personprofil her. Ligeledes kan du kontakte kultur- og fritidschef Bodil Schelde-Jensen på telefon 2281 9024 eller chefkonsulent Jesper Lund Madsen, Genitor, på telefon 2289 8525 for yderligere information eller spørgsmål.


Det forventes, at interesserede ansøgere besøger stedet og ved selvsyn oplever de flotte rammer og de mange muligheder, Madsbyparken tilbyder. Har man lyst til en rundvisning, kan det arrangeres ved at kontakte kultur- og fritidschef Bodil Schelde-Jensen.


Du kan søge stillingen nedenfor. Ansøgningsfristen er 6. juni 2019.

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag