Svendebjerggård er et krisecenter og botilbud, der tilbyder midlertidigt husly, sikkerhed, rådgivning og omsorg til kvinder og mænd og deres medfølgende børn, der er hjemløse grundet en akut social situation.


Svendebjerggård er et meget velfungerende og veldrevet tilbud med 29 pladser. Tilbuddet har rigtig gode fysiske rammer og et meget engageret personale med ca. 20 faste medarbejdere og 14 vikarer og studerende.


Svendebjerggård lægger vægt på inddragelse, respekt og rummelighed i forhold til beboerne, og tilbuddet arbejder systematisk med kvalitetssikring, kompetenceudvikling og dokumentation. Der er stor efterspørgsel efter pladserne og belægningen ligger over 100 %. Beboerne oplever sig i høj grad støttet af medarbejderne og styrket af opholdet.


Som ny forstander skal du lede og videreudvikle tilbuddet med ansvar overfor bestyrelsen og indenfor driftsoverenskomsten med Region Hovedstaden. Svendebjerggård er en del af Frelsens Hærs sociale arbejde i Danmark. Den kristne tro er grundlaget for Frelsens Hær, og visionen for arbejdet er ”omsorgen for hele mennesket”. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde ud fra Frelsens Hærs værdier og kristne grundholdning.


Du kan læse mere om krisecentret og botilbuddet Svendebjerggård på www.densocialevirksomhed.dk/svendebjerggaard, og du kan se en uddybende job- og personprofil (pdf), hvor krav og forventninger er beskrevet. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte partner i Genitor, Henning Meldgaard Nielsen, på tlf. 3141 0563.


Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn. Stillingen er normeret til 37 timer om ugen – uden højeste arbejdstid.


Du søger stillingen nedenfor. Ansøgningsfristen er søndag den 5. maj 2019. 

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag