Aarhus Kommune søger en forvaltningschef, som kan inspirere og udfordre fremtidens Borgerservice og Biblioteker. Ambitionsniveauet er højt og hviler på visionen om at udvikle kulturelle, demokratiske og sunde fællesskaber sammen med borgere og partnere. Du bliver en central drivkraft, når den nye politik for Borgerservice og Biblioteker skal implementeres, hvor FN’s verdensmål omsættes til hverdagsmål.


Du har solid ledelseserfaring og stærke strategiske evner. Du er innovativ, visionær og sætter nye trends for borgerservice- og biblioteksområdet både nationalt og internationalt. Du har gennemslagskraft, er en dygtig netværker og har fokus på samskabelse og partnerskaber.


Dit ledelsesansvar som forvaltningschef omfatter Sekretariatet, Hoved­biblioteket og 18 medborgercentre/lokalbiblioteker, Stadsarkivet og 22 lokalarkiver, Borgerservice samt fællesfunktionen ITK (Innovation, teknologi og kreativitet). Du indgår desuden i en chefgruppe, hvor du bidrager aktivt til at udvikle kommunens visioner og strategier.


Læs mere om stillingen i job- og personprofilen (pdf), som du finder her.


Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør for Kultur og Borgerservice, Kirsten Jørgensen, på tlf. 29208370 eller partner i Genitor, Tina Overgaard, på tlf. 3141 0582.


Ansøgning

Søg stillingen på Aarhus Kommunes hjemmeside. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.


Ansøgningsfristen udløber den 7. maj 2019

 

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.


Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


Leder- og medarbejderroller 

I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:

https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/ 


De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.

Se alle stillingsopslag