På KEA uddanner vi morgendagens dimittender. Vi skaber ny viden. Vi bygger bro. Vi gør os umage. Vi tror på, at viden, teknologi og læring giver nye muligheder og kan flytte medarbejdere, studerende og de aftagende brancher.


Kan du sætte helt nye standarder for fremtidens videregående uddannelse? Kan du omsætte erhvervets behov og den politiske kontekst til konkrete og langsigtede uddannelsespolitiske visioner? Kan du sikre, at ideer bliver til resultater til glæde for studerende, erhverv og medarbejdere? Så kan du blive en af to uddannelsesdirektører på Københavns Erhvervsakademi (KEA).


Du vil blive en del af en tæt samarbejdende direktion, der i fællesskab med den øvrige ledelse sætter den strategiske retning for fremtidens KEA, hvor ambitionerne er høje, målet tydeligt og indsatsen vedholdende.


OM JOBBET

KEA søger en stærk profil, som kan sikre, at alt hvad vi gør giver værdi for de studerende, medarbejderne og de aftagende brancher.


Dit ansvar spænder bredt. Fra det fælles strategiske arbejde, der definerer fremtidens uddannelsesinstitution, over det tætte uddannelsespolitiske samarbejde med ministerier og arbejdsmarkedets parter, til den konkrete dialog med de studerende og medarbejderne om deres studie- og arbejdsliv på KEA.


Som uddannelsesdirektør skal du kunne flytte organisationen. Ambitionen er en løbende udvikling af uddannelses- og forskningsaktiviteterne, så de matcher branchens behov. Det skal ske ved et tydeligt fokus på digitalisering, teknologianvendelse og den didaktiske/pædagogiske udvikling. Målet er et ambitiøst læringsmiljø, hvor de studerende er helt tæt på praksis og skaber innovative løsninger sammen med erhvervslivet. Brancherne flytter os, og vi flytter brancherne.


KEAs to uddannelsesdirektører skal i et tæt fællesskab lede KEAs uddannelses- og forskningsområde, der består af de fire programområder Digital, Teknik, Byg og Design samt KEAs enhed for efteruddannelse Kompetence og KEAs enhed for Forskning & Innovation. Samlet dækker området ca. 260 medarbejdere og 15 chefer og ledere.


Du får det daglige ledelsesansvar for KEAs enhed for efteruddannelse Kompetence og 2 af de 4 programområder. Har du en særlig faglig præference, skal du være velkommen til at angive det i ansøgningen.


Den samlede direktion vil ud over dig selv bestå af rektor, den anden uddannelsesdirektør og en ressourcedirektør.

 

OM DIG

Du har solid ledelseserfaring og erfaring med at styre en kompleks opgaveportefølje med mange forskellige interne og eksterne interessenter. Derudover har du et godt kendskab til det videregående uddannelsesområde og et særligt skarpt blik for efter- og videreuddannelse. Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • er uddannelsespolitisk visionær med et blik for, at det skæve og overraskende er lige så vigtigt som det planlagte og forudsigelige
  • kan sikre sammenhæng mellem fuldtidsuddannelser, deltidsuddannelser og forskning- og innovationsaktiviteter med et samlet fokus på erhvervets og de studerendes behov
  • har erfaring fra nogle af de brancher, som KEA uddanner til og et skarpt blik for branchernes udvikling samt beskæftigelsessituationens betydning for KEAs prioriteringer
  • har erfaring inden for efter- og videreuddannelsesområdet og kendskab til partnerskaber mellem erhvervsliv og videninstitutioner med fokus på hele værdikæden
  • ser digitalisering og teknologi som en integreret del af undervisningen, der kan være med til at udvikle et praksisnært uddannelsesmiljø
  • mestrer at lede dine chefer, så fokus er på de opgaver, KEA samlet skal nå i mål med
  • har en involverende og synlig ledelsesstil, som sætter medarbejdernes kompetencer og viden i spil
  • besidder uddannelsespolitisk tæft og fremtræder som en naturlig samarbejdspartner for både ministerier, andre uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, medarbejdere og studerende
  • er i stand til at føre visioner ud i livet gennem samarbejde og en åben og meningsskabende dialog.

VI TILBYDER

Et job i en visionær organisation, der ser de studerende og medarbejderne som vores vigtigste råstof i arbejdet med at skabe innovative løsninger til erhvervslivet. Du bliver en del af en kreativ arbejdsplads med højt til loftet, hvor du skal bringe dine erfaringer og kompetencer i spil.


Du bliver ansat med udgangspunkt i LR 37 med mulighed for en åremålsansættelse. Der vil være en resultatlønskontrakt tilknyttet stillingen. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår vil overgå til aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, når aftalen træder i kraft.

Du kan læse mere om KEAs baggrund, strategi og nøgletal her.


ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING PÅ KEA?

Så søg stillingen via KEAs hjemmeside senest den 27. februar 2019. Du skal vedhæfte ansøgning, CV og eksamenspapirer. Stillingen ønskes besat fra den 1. maj 2019.

  • 1. samtale foregår den 7. marts og den 8. marts 2019
  • Test foregår fra den 11. marts til den 15. marts 2019
  • 2. samtale foregår den 19. marts 2019.

Spørgsmål kan rettes til rektor Steen Enemark Kildesgaard på mobil 40 42 88 84 eller uddannelsesdirektør Katja Munch Thorsen på mobil 51 81 11 51.


KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, der samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.


OM KEA

 KEA uddanner kompetente og ambitiøse studerende inden for teknologi og business på programområderne KEA Teknik, KEA Design, KEA Digital, KEA Byg og KEA Kompetence. Uddannelserne har dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau, der tager afsæt i nyeste viden baseret på anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Uddannelserne er på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og udbydes som fuldtids- og/eller deltidsuddannelser. KEA har 500 medarbejdere og ca. 10.000 studerende.

Se alle stillingsopslag