Har du solid forretningsforståelse og erfaring med strategisk ledelse af organisationsforandringer og transformationer? Er du vant til at sætte kunden i fokus? Og tænker du i helhedsperspektiver? I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) søger vi en underdirektør til forretningsudvikling. Dig, der kan se det store billede og udfylde en helt central rolle i en organisation, der hvert år træffer mere end 100.000 afgørelser og arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked.


Kan du sikre udviklingen og implementeringen af nye teknologiske initiativer?

For knap tre år siden blev AES en del af ATP. I den sammenhæng blev der igangsat en udviklingsproces, der er ensbetydende med en omfattende teknologisk og forretningsmæssig transformation. Fundamentet er lagt, og vi er nu på udkig efter en profil, der som underdirektør kan føre os sikkert videre på udviklingsrejsen.


Som underdirektør får du ansvaret for porteføljen af programmer og projekter, der skal lede AES igennem transformationen. Du får ansvar for udviklingen og implementeringen af nye teknologiske initiativer, der kan styrke processerne og kvaliteten i organisationens kerneopgaver yderligere.


Du indgår i en direktørgruppe med koncerndirektøren og fem underdirektører organiseret i koncernområdet Pension og Erhvervssikring. Du bidrager til den strategiske udvikling for forretningsområdet og sikrer et højt kompetenceniveau hos områdets ledere og i alt 70 medarbejdere.


Som underdirektør bliver det derudover dit ansvar at:

  • lede en omfattende portefølje af programmer og projekter, herunder det nye sagsbehandlingssystem (ANS)
  • sikre den forsatte udvikling og implementering af et agilt setup (SAFe®)
  • stå i spidsen for det daglige samarbejde med Kundecenteret, der beskæftiger sig med sagsbehandlingen af vores arbejdsskadessager.

Er du imødekommende, empatisk og en dygtig netværker?

Du har en solid forretningsforståelse og tænker i helheder. Du har erfaring med strategisk ledelse af organisationsforandringer på baggrund af ny teknologi og har tidligere arbejdet i en politisk ledet organisation. Du har været leder for ledere, evner at sætte retning og optræder med en naturlig autoritet.


Du har evnerne til at styre store projekter og samarbejde bredt inden for rammerne af en kompleks organisation. Du har en dyb forståelse for digitalisering og evner at skabe sammenhænge.


Vil du arbejde for den økonomiske grundtryghed i Danmark?

AES er det tidligere Arbejdsskadestyrelsen og overgik 1. juli 2016 til ATP i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser. AES har en selvstændig bestyrelse, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter.


Du bliver en del af et spændende fagligt miljø i en stor organisation, der varetager professionel administration på vegne af det offentlige Danmark.


ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet.


=dig? Så send en ansøgning

Overvejer du at søge stillingen som underdirektør, er du meget velkommen til at kontakte koncerndirektør Anne Kristine Axelsson på tlf. 5076 1116. Se også job- og personprofilen (pdf).


Da Genitor medvirker under rekrutteringen af den nye underdirektør, kan du alternativt kontakte partner Tina Overgaard på tlf. 3141 0582 eller chefkonsulent Pernille Sørensen på tlf. 2261 4000.


Du søger stillingen via ATPs hjemmeside.


Samtaler afholdes løbende.

 

Din karriere. Danskernes tryghed. 

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, så kan vi garantere dig 3000 kolleger, der er lige så fantastiske og forskellige som det samfund, vi arbejder for. Alle er på forkant med deres felt, har et hjerte, der banker for kunderne og har udvikling i blodet. I Danmarks største pensions-, investerings-, og udbetalingshus vil du opleve, hvor vanedannende det er at arbejde sammen om at jagte høje afkast og konstante forbedringer for samfundet.  

Se alle stillingsopslag