Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og professionel not-for-profit virksomhed, hvor medarbejdere og ledelse hver dag arbejder for at gøre en forskel for mennesker med misbrugsproblemer og deres pårørende?

 


Fonden 

Fonden Novavi er Danmarks største private udbyder af stof- og alkoholbehandling og tilbud til pårørende. Novavi har ca. 130 ansatte, primært med social- og sundhedsfaglige uddannelser. En del af Fonden er også Novavi Pensionatet, Novavi Stofrådgivningen, forbehandlingen i arresthusene i Nordsjælland og Sydsjælland, ambulant og døgnbehandling i Nyborg Fængsel samt Novavi Ung Revers, som er et tilbud til børn og unge, der er vokset op i familier med misbrugsproblematikker.

Novavi søger en chef, der i et tæt samspil med fondens samlede ledelse skal styrke en målrettet salgsindsats og fastholde og udvide samarbejdet med kommuner og andre samarbejdsparter i hele landet.



Central placering i organisationen 

Chefen for eksternt samarbejde bliver en central aktør i Novavis udvikling og vil indgå som en del af Novavis chefgruppe og have reference til Novavis direktør.


Chefen skal arbejde for at Novavi, stadigt og mere aktivt og systematisk, benytter den allerede eksisterende dokumentation, store praksisviden på området og medarbejdernes meget specialiserede kompetencer til at fastholde og udvikle fondens samarbejde i markedet.  Chefen for eksternt samarbejde skal herudover både i praksis og på et strategisk niveau gå forrest i arbejdet med såvel synlighed, som salg - og dermed være med i udviklingen af flere samarbejdsflader til kommuner, virksomheder og andre aktører.


Novavi søger en chef, der blandt andet har en relevant uddannelse - gerne sundhedsfaglig og som har erfaring med salg og/eller strategiske samarbejder. Herudover forventes chefen at kunne kommunikere klart og tydeligt og være i stand til at både at begå sig og tale med ”høj og lav”.



Yderligere information 

Du kan læse den fulde job- og personprofil(pdf), du kan søge stillingen nedenfor.


Kontakt gerne direktør Mikael Jakshøj på 22553170 eller chefkonsulent i Genitor Jesper Lund Madsen på 22898525 med henblik på uddybende spørgsmål. Mikael Jakshøj er bortrejst fra den 1. til den 13. februar og kan i denne periode ikke træffes.


Ansøgningsfristen udløber den 1.marts 2019, kl. 12.00. Forventet tiltrædelse den 1. maj 2019.

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag