Brænder du for ledelse? Og har du lyst til at arbejde i et komplekst område med faglig dybde og stor bevågenhed?


Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Center for Luftfart varetager opgaver vedr. regulering, godkendelser og tilsyn indenfor safety og security m.m. af luftfarten i Danmark. Du bliver en del af et ledelsesteam på 4 chefer, der leder i alt ca. 115 medarbejdere i centeret, hvoraf du vil få det overordnede ansvar for ca. 30 medarbejdere.


Som chef i Center for Luftfart vil du konkret få ansvaret for regulering, godkendelser og tilsyn inden for følgende opgavefelter, hvortil der er tilknyttet grupper af medarbejdere:


  • Safety vedr. flyvepladser, heliports og luftfartshindringer mv.  
  • Personcertifikater og uddannelsesorganisationer mv. i branchen  
  • Tværgående funktioner forbundet med juridiske, forvaltningsmæssige og administrative opgaver  
  • Helbredsgodkendelser  
  • Koordineringsopgaver omkring det internationale arbejde på luftfartsområdet.


Stillingen folder sig ud i feltet mellem de dybt faglige emner på området, den styrings- og ledelsesmæssige opgave samt den forvaltningsmæssige administration. Der vil i udvælgelsesprocessen derfor blive lagt vægt på, om du besidder kompetencer inden for nogle af disse forskellige områder. Du har formodentlig en videregående uddannelse – gerne som pilot eller lignende, hvis du ikke på anden vis i dit arbejdsliv har arbejdet med eller haft stærkt berøring med luftfart eller tilgrænsede områder.


Der er tale om en travl og udfordrende dagligdag, hvorfor du skal være en dynamisk chef. Stillingen vil endvidere indebære en del koordinerende arbejde mellem cheferne internt i Center for Luftfart og vil derudover kræve en bred berøringsflade i forhold til branchen, de mange interessenter, samt at sikre en god betjening af det politiske niveau.


Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen flytter pr. 1. januar 2019 til nye lokaler på Kalvebod Brygge, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.


Læs mere om stillingen og centret i job- og personprofilen (pdf). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Kåre Clemmesen tlf.: 25 40 88 96 / kacl@tbst.dk eller Jens Marcussen i Genitor tlf.: 3141 0587 / jm@genitor.dk.


Ansøgningsfristen er den 23. januar 2019 kl. 12.00. Søg stillingen via dette link. Vi forventer tiltrædelse den 1. april 2019. 

Se alle stillingsopslag