Er du en tydelig, inspirerende og retningssættende leder, der vil udvikle og præge nogle af velfærdssamfundets vigtige uddannelser? Vil du arbejde for, at de studerende  bliver sat i centrum og får tilbudt relevant og engagerende undervisning med et højt læringsudbytte?

Som uddannelsesleder i Center for Socialt Arbejde og Forvaltning får du med reference til centerchefen ansvaret for at udvikle og drive både administrationsbacheloruddannelsen og den nyetablerede erhvervsakademiske sundhedsadministratoruddannelse, som erstatter lægesekretæruddannelsen. Du skal balancere mellem de tre hovedopgaver, nemlig grunduddannelserne, forskning og udvikling samt efter- og videreuddannelsen og systematisk arbejde på at skabe sammenhæng og synergi mellem dem. Du vil få personaleansvaret for i alt 15 medarbejdere, der er engagerede og dedikerede i forhold til at skabe gode og relevante uddannelser.

Der kan være mange forskellige veje, der fører til stillingen. Vi ser gerne, at du har erfaring fra det offentlige eller uddannelsesverdenen enten som leder eller konsulent. Det kunne f.eks. være fra en administrativ enhed, en stabsfunktion, et sekretariat, en HR-funktion eller noget tilsvarende. Derudover forventer vi, at du har en relevant uddannelsesbaggrund og har interesse for uddannelsesområdet.

Vi forventer, at du evner og gerne har erfaring med at lede, inspirere og motivere kompetente medarbejdere med en høj grad af selvledelse. Vi vil lægge vægt på, at du er en retningssættende leder, der leder med en høj grad af tydelighed, tillid og transparens. Du har stærke relationelle kompetencer, er inddragende og kan finde løsninger i fællesskab med dine medarbejdere. Du lægger du vægt på både at lytte, facilitere dialog samt at nå frem til en afklaring og skabe retning.

Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så kan du læse mere om stillingen her.

Hvis du har yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte direktør Daniel Schwartz Bojsen, tlf. 7248 1547 eller partner i Genitor Jens Marcussen på 3141 0587 / jm@genitor.dk

Ansøgning og relevante bilag sendes via Professionshøjskolen Absalons hjemmeside ved at trykke på knappen nedenfor senest søndag den 7. marts 2021.

Ansøg