Vi er stærkt tilbage efter sommerferie og byder stort velkommen til nye gode kræfter i Genitor. 

I august byder vi velkommen til chefkonsulent Paulus Scheel samt searchkonsulent Signe Dall og fra oktober byder vi velkommen til Thrine Nørgaard.

Fra venstre: Paulus Scheel, Signe Dall og Thrine Nørgaard

Paulus kommer med 10 års erfaring i det offentlige, både som konsulent og senest som strategisk leder på det specialerisede voksenområde i Holbæk kommune. Som leder har han stået i spidsen for mange rekrutteringer og anser rekruttering som anledning til at afstemme forventninger om kultur, resultater, transparent og autentisk ledelse. I Paulus´ perspektiv bærer den gode kultur resultaterne.  

Signe kommer samlet set med 15 års erfaring. Bl.a. har hun arbejdet som søgespecialist i Erhvervsstyrelsen og senest har hun arbejde som informationsspecialist i dansk politi. Her var hendes primære ansvarsområde at udvikle, implementere og udbrede anvendelsen af informationssøgning i offentlige tilgængelige kilder. Dertil har hun som instruktør på politiskolen undervist i informationssøgning, søgemetodik og søgeteknikker. 

Efter 7 år som HR chef i Vejle Kommune og 26 år som HR chef i offentlige organisationer har Thrine Nørgaard besluttet, at hun vil have mere fleksibilitet og i sit arbejds- og fritidsliv. Udover bl.a. at prioritere sit arbejde som medlem af regionsrådet i Region Midt, kommer Thrine til at medvirke i rekrutteringsprocesser og andre konsulentopgaver hos os i Genitor. 

Vi har glædet os meget til at byde så erfarne ressourcer velkomne på holdet.