Lisbeth Binderup starter som ny – og meget erfaren – konsulent i Genitor den 1. maj. Det glæder vi os rigtig meget til, og vi er sikre på, at mange af vores kunder får glæde af samarbejdet med Lisbeth.

Lisbeth har en meget stor erfaring som en markant kommunaldirektør og som tidligere konsulent. Som kommunaldirektør har hun været optaget af at styrke det lokale folkestyre, de folkevalgtes arbejdsvilkår og udvikling af det tillidsfulde samspil mellem politikere, borgere og ansatte. Hun står bag formuleringen af paradigmeskiftet, Kommunen 3.0, som er en ny måde at tænke kommune, organisation og offentlig ledelse på. Som konsulent har hun arbejdet med toplederrekruttering, ledelsesudvikling og forandringsprocesser.

Det vil alt sammen fortsat være Lisbeths arbejdsområder. Og alle der kender hende ved, at hun er nytænkende, inspirerende og givende af være sammen med.

Genitors ambition er at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre. Dét bliver vi endnu bedre til med Lisbeth på holdet.

Lisbeth kommer til at arbejde i hele landet med udgangspunkt fra Genitors afdeling i Aarhus. Hendes kontaktoplysninger vil være:

Email: lb@genitor.dk

Mobil: 2049 5140

Se alle updates