26/04/17

Trappevask, politisk lederskab og arbejdsgiveradfærd

Når man vasker trapper, så er det en god ide at starte oppefra. I ledelsesteorien er der formuleret en dominoteori. Den siger, at topledelsens adfærd smitter af nedad i ledelseshierarkiet og organisationen. Derfor bør man udvikle ledelse, ligesom man vasker trapper; start oppefra!   Den offentlige sektor er som bekendt kendetegnet ved at være politisk ledet, og derfor kan det være en god ide at starte ledelsesudvikling med fokus på det politiske lederskab. Det sker sjældent (læs: aldrig) i praksis. Og det er synd, fordi en spændende undersøgelse fra Lederne fra 2016 illustrerer, at der er behov for mere end pletvask.   I undersøgelsen spørges ledere om, hvad de selv oplever som de største hindringer for at udøve god ledelse. Ledere i den private sektor peger på følgende hindringer (i prioriteret rækkefølge): 1. ”For lidt tid til mine opgave”, 2. ”Uhensigtsmæssige systemer,værktøjer eller procedurer”og 3. ”Uklare eller skiftende signaler fra den øverste ledelse”. Ledere i den kommunale sektor oplever, at den største hindring er ”Den politiske virkelighed”.   På de næste pladser følger: ”For få økonomiske ressourcer” og ”Mange modsatrettede krav” (som formentlig også hænger sammen med den politiske virkelighed). Moderniseringsstyrelsen udgav for et par år siden en publikation om ”God arbejdsgiveradfærd”. Den siger, at god arbejdsgiveradfærd handler om, at ledelsen sikrer, at alle medarbejdere i organisationen har fokus på at brugt mest muligt af arbejdstiden på at levere på kerneopgaven, og at alle trives i arbejdet. Vi lader den stå et øjeblik! Når man ser på de samrådsspørgsmål, der stilles i Folketinget, og på de reorganiseringer, der gennemføres i centraladministrationen for at få en regeringskabale til at gå op, så får man indtryk af, at god arbejdsgiveradfærd ikke altid et bærende hensyn. Og når 14% af de kommunale chefer i en rundringning foretaget af tidsskriftet Kommunen oplever, at de enten er blevet bagtalt eller chikaneret af politikere, så har man indtryk af at god arbejdsgiveradfærd nogen gange er helt fraværende. Politikere har flere forskellige roller. En af de vigtige er at være arbejdsgiver for de offentlige chefer. Når man er valgt som politiker, så er man pr. definition kompetent – men det betyder ikke, at man en gang for alle er færdiguddannet.   Der er gode muligheder for at udvikle et politiske lederskab og for at udøve bedre arbejdsgiveradfærd. Men som Thomas A. Edison engang konstaterede, så går vi ofte glip af den gode mulighed, fordi den er klædt i blå kedeldragt og til forveksling ligner hårdt arbejde. Og ligesom det er hårdt arbejde at vaske trapper, så er det også hårdt arbejde at udvikle det politiske lederskab. Hårdt og beskidt; men nogen skal jo gøre det.
24/04/17

Om kunsten at blæse med mel i munden

Hvordan man giver større frihed og samtidig – for en sikkerheds skyld – også giver flere proceskrav og kvalitetsstandarder, så friheden kan forvaltes rigtigt Et tilbageblik: Den 22. august 2012 udsendte Økonomi- og Indenrigsministeriet en pressemeddelelse, der annoncerede, at daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i løbet af efteråret ville fremsætte et lovforslag, som ville give kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge deres arbejde. Det konkrete indhold, som fulgte op på det glade budskab, lød som en maveplasker: ”Kommunerne får bl.a. frihed til at beslutte, at næstformænd i udvalg skal have et særligt vederlag og bedre mulighed for at rekruttere valgtilforordnede med et passende diætniveau”.   Dét, der kan synes så let og ligetil på det abstrakte symbol-plan, bliver nogle gange så pokkers kompliceret i den virkelige verden.   Og så hopper vi frem til tirsdag den 4. april 2017. Denne dag præsenterede innovationsminister Sophie Løhde regeringens sammenhængsreform Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor. Publikationen kan findes på Finansministeriets hjemmeside, og den kan anbefales. Den er på 28 sider, men omfanget behøver ikke at afskrække: De fleste sider er billedsider eller blanke sider. Teksten fylder kun godt 10 sider, men den indeholder en række gode elementer.   Reformen lægger bl.a. op til, at medarbejderne skal have mere tid til kerneopgaven. Der skal bruges mindre tid på proceskrav og registreringer. Og der skal gennemføres kulegravninger af velfærdsområderne for at afdække, hvad der optager medarbejdernes tid, og om der er unødvendigt bureaukrati. Sigtet er, at medarbejderne og kommunerne skal gives større frihed. Det lyder (stadig) helt rigtigt.   Samme tirsdag – stadig den 4. april – annoncerede Sundheds- og Ældreministeriet, at Sundhedsstyrelsen har udsendt kvalitetsstandarder for akutfunktioner i kommunerne. ”Vi skal styrke hjælpen til syge ældre borgere, så kvaliteten bliver mere ensartet over hele landet”, siger fungerende sundhedsminister Karen Ellemann i pressemeddelelsen. Og hun fortsætter: ”Lige nu er behandlingen af syge og svage ældre uens i kommunerne. Ligesom akutfunktionernes samarbejde med sygehus og almen praksis varierer. Vi skal sikre, at de ældre fremover får samme høje kvalitet i de kommunale akutfunktioner, uanset hvor i landet de bor. Derfor har vi nu defineret, hvad vi forventer, kommunerne skal gøre, og hvordan det nødvendige samarbejde skal være”.   Den nye kvalitetsstandard for akutfunktionerne fylder 38 sider – og de er teksttunge! Standarden indeholder en lang række proceskrav, herunder bl.a. krav til det udstyr akutfunktionerne skal råde over. Hertil kommer en række kompetencekrav til de sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der arbejder i akutfunktionerne, og kvalitetsstandarden fastlår, at der skal udarbejdes instrukser for medarbejdernes arbejde. Standarden indeholder også de indikatorer, som akutfunktionerne skal måles på.   De kommunale akutfunktioner er i dag forskellige rundt om i landet. Det skal den nye standard gøre op med. Alle kommuner skal leve op til standarden fra 2018. Her skal kommunerne og medarbejderne altså ikke have større frihed.   Vi anerkender helt, at det kan være svært at reformere den offentlige sektor. Der er så mange modsatrettede interesser og hensyn, der skal varetages, og der er så mange komplekse problemer, som ikke har enkle løsninger. Og der er så mange steder, hvor proceskrav og kvalitetsstandarder kan hjælpe medarbejderne med at forvalte den frihed, de har.   Lad os alligevel håbe, at vi får en endnu mere sammenhængende offentlig sektor. Et første skridt kan måske være en sammenhængende forvaltningspolitik, hvor de generelle sigtelinjer afspejles i de konkrete handlinger.
12/12/16

Naturen i ledelse – kend dit lederinstinkt

  Ledelse er en personbåret adfærd som udøves i relationer. Hvem man er, er afgørende for, om man bliver leder, og hvordan man udøver ledelse.   Men hvor meget er givet, og hvor meget kan udvikles? Findes den fødte leder, eller kan alle blive gode ledere?   Vil du vide hvor meget du har med dig, og hvad du kan lære af naturen? Og hvordan du kan bruge det i de udfordringer du står med lige nu?   Genitor rådgiver om ledelse, og hjælper virksomheder og organisationer med at gøre god ledelse bedre. Det gør vi fordi vi ved, at god ledelse har afgørende betydning for at skabe gode resultater i et godt arbejdsliv. Den 9. februar 2017 inviterer Genitor til inspirationsmøde i Odense Zoo, hvor vi tager den virtuelle tur rundt i zoologisk have, og bruger dyreverdenen til at blive klogere på ledelse og organisationer. Med udgangspunkt i ledelsesevolutionsteorierne, vil Genitor give vores svar på spørgsmålene ovenfor, og Jens Odgaard Olsson, direktør i Odense Zoo, vil trække eksempler frem om ledelse og styring, set gennem dyrenes måde at leve, overleve og organisere sig på.   Tid Torsdag den 9. februar 2017, kl. 15.00 – 18.00   Sted Odense Zoo, Sdr. Boulevard, Odense C   Pris 400 kr.   Tilmelding Send en mail til jj@genitor.dk  og skriv ”Naturen i ledelse” i emnefeltet. Du kan tage en kollega med for halv pris.   Der serveres en let anretning undervejs.   Yderligere information Trine Andersen, chefkonsulent i Genitor på tlf. 3141 0735.   Vi ses!   Venlig hilsen Genitor