NCE’s afdelingsleder er blevet institutchef for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse. Derfor søger NCE en ny afdelingsleder, der med afsæt i et tydeligt ledelsestalent, solid indsigt i erhvervsuddannelserne og en god forretningsforståelse har nogle klare visioner for erhvervsuddannelsesområdet. Jobbet indebærer et stort selvstændigt ledelses- og udviklingsansvar, som skal forvaltes i et tæt og tillidsbårent samarbejde med afdelingens medarbejdere.


NCE er landets største udbyder af den Erhvervspædagogiske Diplomuddannelse, og huser Metropols forsknings- og udviklingsmiljø inden for erhvervspædagogik. Afdelingen består af ca. 20 undervisere, forskere og konsulenter, som tilsammen leverer både forskning, indsamling og formidling af ny viden inden for det erhvervspædagogiske felt, forskellige skoleudviklingsforløb, særligt tilrettelagte rekvirerede kompetenceløft af lærere og ledere samt udbyder erhvervspædagogiske efter- og videreuddannelser, bl.a. Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik og praktikvejlederuddannelse.


Afdelingslederen har ansvar for at sikre sammenhængen i det daglige arbejde mellem både undervisning, forskning, udviklingsprojekter og konsulentydelser, således at NCE kontinuerligt sætter et positivt og voksende aftryk i erhvervsskolesektoren. Afdelingslederen indgår i instituttets ledergruppe med reference til institutchefen og repræsenterer fagområdet i samarbejder i og uden for Metropol.


Vil du vide mere?

 

Se job – og personprofil her. Her er Metropols forventninger til afdelingslederens kompetencer også beskrevet.


Læs mere om Metropol og Institut for Pædagogisk Efter – og Videreuddannelse på www.phmetropol.dk. Se Metropols strategi 2020 (en lille tegnefilm).


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til institutchef ved Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Henrik Vinter Odgaard telefon 5163 2480 eller forretningsudviklingschef i Genitor Trine Schandorff, telefon 3141 0255.


Du kan søge stillingen via linket nedenfor.


Ansøgningsfristen udløber den 14.8.2017, kl. 10.00.

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag