Visionær og driftssikker centerchef

Center for Sundhed og Omsorg, Lyngby-Taarbæk Kommune


Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at skabe gode rammer for og levere høj kvalitet til kommunens borgere i tæt samspil med borgerne selv, de pårørende og kommunens medarbejdere. Det er en professionelt drevet kommune med et højt serviceniveau og ambitioner på sundheds- og ældreområdet.


Fokus er på udvikling, implementering og forankring af kerneopgaven. På at være en attraktiv arbejdsplads, der fastholder og rekrutterer kompetente medarbejdere og ledere, og som prioriterer ledelse tæt på. Det er også en kommune, der er opmærksom på digitalisering og velfærdsteknologiske tiltag, på løbende krav til effektiv drift og på de øgede faglige krav, der følger af det nære sundhedsvæsen.


Motiveres du af - og har du en holdning til disse muligheder og udfordringer? Er du en tydelig, meningsskabende og synlig leder? Og kan du samarbejde og skabe relationer på tværs af kommunen og i samspil med det politiske niveau?

Så bør du kigge nærmere på centerchefstillingen i Center for Sundhed og Omsorg.


Del dine erfaringer og visioner med os!

Vi skal have din ansøgning senest tirsdag d. 8. januar 2019


Du kan læse mere om stillingen og Lyngby-Taarbæk Kommunes forventninger til centerchefen i job- og personprofilen.


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Pernille Holmgaard, tlf. 3017 1666 eller forretningsudviklingschef Trine Schandorff, Genitor, tlf. 3141 0255.


Bliv opdateret om Lyngby-Taarbæk Kommune på www.ltk.dk.



Søg stillingen

Se alle stillingsopslag