Fagligt dygtig dagtilbudschef

 

 Vil du være med til at lede et ambitiøst dagtilbudsområde? Vil du bidrage aktivt til at udvikle fagligheden og det tværgående samarbejde med de understøttende funktioner og med skoleområdet? Så søg den nyoprettede stilling som dagtilbudschef i Lyngby-Taarbæk Kommune.

 

Lyngby-Taarbæk Kommune søger en ny dagtilbudschef med reference til centerchefen for Uddannelse og Pædagogik.


Som ny dagtilbudschef vil du få det direkte personaleansvar for 32 dagtilbudsledere og ansvaret for samarbejdet med de 10 selvejede institutioner og lederne her. Du vil ligeledes få personaleansvaret for 3 pædagogiske konsulenter og indgå i ledelsen af Center for Uddannelse og Pædagogik sammen med centerchefen og sekretariatschefen.


Vi søger en dagtilbudschef, der er solidt forankret i fagligheden på 0-6 årsområdet, og som er i stand til at indgå i et konstruktivt og udviklende samarbejde med såvel dagtilbudslederne som de understøttende funktioner. Vi forventer, at du har pulsen på den ledelsesfaglighed, der er nødvendig for at udvikle pædagogikken tæt på barnet og både kan forholde dig til konkrete udfordringer på det enkelte dagtilbud og også kan forholde dig strategisk til den faglige udvikling for hele 0-6 årsområdet.


Dagtilbudsområdet har igangsat mange initiativer, og der er en stor virkelyst hos dagtilbudslederne. Der er brug for, at den nye chef har fokus på at få implementeret de mange initiativer og er med til at sikre, at målene med initiativerne indfris.


Vi forventer, at du har en pædagogisk baggrund, og at du har ledelseserfaring fra dagtilbudsområdet. Vi forventer ligeledes, at du er relationelt stærk og er en god netværker både internt i Center for Uddannelse og Pædagogik og i forhold til de øvrige centre og eksterne samarbejdsparter.


Du kan læse mere om Lyngby-Taarbæk Kommune på kommunens hjemmeside: www.ltk.dk, og du kan se den uddybende jobprofil (pdf). Spørgsmål kan stilles til centerchef Kirsten Balle på telefon 2112 0461 eller chefkonsulent i Genitor Vibeke Rosenbeck på telefon 3148 4740.


Du søger stillingen via knappen nedenfor.


Ansøgningsfristen udløber mandag den 29. oktober 2018 kl. 12.00.  

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag