Er du et strategisk stærkt ledertalent, har du interesse for digitalisering og vil du spille en nøglerolle i, at vi i STIL er blandt de bedste i staten til at udvikle og vedligeholde it-løsninger?


Så er du måske en af vores nye kontorchefer i Center for Digital Uddannelse og Administration, som har ansvar for at udvikle og vedligeholde en række spændende it-løsninger, der understøtter den danske undervisningssektor.


Du kommer til at indgå i en chefgruppe, hvor ledelse er øverst på dagsordenen, hvor der er højt til loftet, og hvor vi bruger og supplerer hinanden. Du får personaleansvar for 10-15 dygtige og engagerede medarbejdere, og får et tæt samarbejde med de andre to kontorchefer, teamkoordinatorer og medarbejdere i centeret – med mange forskellige fagligheder.


Opgaverne som kontorchef har mange facetter – lige fra daglig styring af opgaverne til i forbindelse med nye store politiske reformer, at være med til at tilrettelægge it-understøttelsen af reformerne. Det indebærer tidligt at være med til at estimere opgavernes omfang og komme med gode bud på effektive og brugervenlige it-løsninger. Ligeledes kommer du til at indgå i tæt samarbejde med styrelsens it-leverandører – ofte i et agilt udviklingssetup. Kort sagt er du med til at sikre, at STIL fortsat er blandt de bedste i Staten til at udvikle og vedligeholde it-løsninger.

Vi søger to kontorchefer, som:


  • Har en relevant akademisk uddannelse – gerne teknisk. 
  • Har interesse for og helst erfaring med at arbejde med it/digitalisering. Har erfaring med at arbejde med it-leverandører. 
  • Har flair og interesse for ledelse. Enten har et par års ledelseserfaring eller besidder et tydeligt talent for ledelse.  
  • Har erfaring fra offentlige organisationer, forståelse for de politiske processer og en god strategisk sans. Udfordrer vanetænkning – på en positiv og energifyldt måde. 
  • Har personlig gennemslagskraft og er god til at både give og modtage feedback.  
  • Er teamplayer og er samarbejdsorienteret.  
  • Er udadvendt, tempofyldt og har lyst til at indgå i interne og eksterne netværk og samarbejder. 

Ansøgningsfristen er søndag den 7. oktober 2018. Stillingen søges nedenfor.


Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2018.


Du er velkommen til at kontakte vicedirektør Aino Olsen på telefon 4172 7250 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på telefon 2565 9231, hvis du vil høre mere om stillingen. Læs en uddybet stilling- og personprofil(pdf) og se videoindslaget om stillingen her.


Vores vision i Styrelsen for It og Læring er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data – og derved forbedre børn, unge og voksnes læring.


I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer. Læs mere om os på www.stil.dk, herunder om vores rekrutteringsproces og arbejdsplads, mv.  

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag