PERSPEKTIV PÅ LIVET – GENNEM HISTORIEN 


Koldinghus 

Koldinghus, Jyllands sidste kongeborg, har i 750 år spillet en væsentlig rolle i Danmarkshistorien. I dag er Koldinghus et statsanerkendt museum og en moderne og levende turistattraktion med en vision om at være det autentiske samlingssted, der skal give brugerne perspektiv på deres liv gennem historien. Koldinghus er en markant udviklingsorienteret kulturinstitution med en meget velfungerende drift.


Koldinghus version 3.0 – et skridt tættere på brugerne og fremtiden

 Med sin spektakulære arkitektur, store internationale særudstillinger og opbakning fra fonde, erhvervsliv, netværk og lokale borgere er det lykkedes Koldinghus at opnå rekordhøje besøgstal, stor national bevågenhed og international anerkendelse. Museet har de seneste år markeret sig med flere højt profilerede særudstillinger, herunder Fabergé, Himmelsten (H.K.H. Prins Henriks samling af orientalt jadekunst) og – ikke mindst – jubilæumsudstillingen i år: Magtens Smykker.


Potentialet er uendeligt

 Som direktør står du i spidsen for dette veldrevne museum med et højt ambitionsniveau. Du skal drive og ”bygge på” den positive udvikling, Koldinghus har oplevet de sidste 5 år og sikre, at Koldinghus også i fremtiden forbliver en anerkendt, toneangivende og inspirerende kulturinstitution – lokalt, nationalt og internationalt.


Du bliver chef for den største kulturinstitution i Kolding, og det forventes, at du fortsat udvikler museets lokale forankring og er en synlig aktør i bybilledet og kommunen. Koldinghus er en del af Koldings identitet og stolthed og har en stor og nødvendig lokal opbakning.


En blændende formidler 

Som person er du visionær og strategisk tænkende, forretningsorienteret og en stærk netværker. Du formår overbevisende at kommunikere både eksternt og internt og når inspirerende ud på de mange platforme. Du er en synlig og erfaren leder, der naturligt går forrest og tegner retningen for det fremtidige Koldinghus og lydhørt formår at bygge videre på den succes, Koldinghus har haft i de seneste år.


Du har en administrativ og økonomisk forståelse og erfaring og en grundlæggende viden om historie og kulturarv. Du er uddannet akademiker – gerne på ph.d. niveau.


Interesseret?


Læs mere om stillingen i job- og personprofilen (pdf). Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Jørgen A. Houmann på tlf. 4074 7478 og chefkonsulent i Genitor Evald Eriksen på tlf. 4057 8708.


Søg stillingen  

Du søger stillingen nedenfor.


Upload din ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest den 24. september kl. 10.00 

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag