Vil du hjælpe os med at skabe bedre velfærd for borgerne? 


Lejre Kommune vil være dagsordenssættende i forhold til udviklingen af den kommunale kernevelfærd. Vi insisterer på bedre velfærd for kommunens borgere. Et bredt sammensat §17,4 udvalg – Kernevelfærdsudvalget – arbejdede i 2017-18 med at kvalificere kerneopgaverne og indkredse nye veje til at udvikle velfærden. De skal nu omsættes og operationaliseres i et udviklingsprogram, der – sådan for alvor – skal kunne mærkes af borgerne og medarbejderne.


Vi søger derfor en ny projektdirektør, der – sammen med resten af organisationen – skal være den drivende kraft i arbejdet med at give udviklingsprogrammet liv. Det skal ske i et tæt samarbejde med borgere, virksomheder, foreninger og andre som er med til at skabe velfærden.


Som vores nye projektdirektør bliver du: bannerfører, brobygger, fundraiser og meget mere. Du skal derfor kunne begå dig i mange forskellige sammenhænge og på forskellige niveauer. Du er retningssættende, nysgerrig, modig, relationelt stærk, kan arbejde konkret og praksisnært, og du kan udfordre og omsætte strategier til konkrete resultater.


Læs den fulde jobprofil (pdf), hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer er nærmere beskrevet.


Du er velkommen til at kontakte kommunaldirektør Inger Marie Vynne, tlf. 4048 9966, eller partner i Genitor Martin Isenbecker, tlf. 2565 9231.


Du kan søge stillingen nedenfor.


Ansøgningsfristen udløber mandag den 13. august 2018. 

Søg stillingen

Se alle stillingsopslag