”Byens andet Rådhus" skal have ny chef 


Aarhus Kommune søger en forvaltningschef, der kan videreføre og videreudvikle et biblioteksområde i absolut international særklasse samt inspirere og udfordre fremtidens profil for Borgerservice. Et højt ambitionsniveau stiller krav til en borgerbetjening af højeste kvalitet, en fortsat udvikling af digital selvbetjening samt vidensdeling om borgerbehov. Vi søger en forvaltningschef, der kan stå i spidsen for en organisation, som fremmer læring, demokrati og fællesskab.


Du har solid ledelseserfaring og står på et stærkt fundament af strategiske og innovative evner. Du er visionær og sætter nye trends for borgerservice- og biblioteksområdet både nationalt og internationalt. Du har gennemslagskraft, er en dygtig netværker og har fokus på fællesskab og samskabelse.


Dit ledelsesansvar som forvaltningschef omfatter Sekretariatet, Hovedbiblioteket og 18 medborgercentre/lokalbiblioteker, Stadsarkivet og 22 lokalarkiver, Borgerservice samt fællesfunktionen ITK (Innovation, teknologi og kreativitet). Du indgår desuden i en chefgruppe, hvor du bidrager aktivt til at udvikle kommunens visioner og strategier.


Læs mere om stillingen i job- og personprofilen (pdf). Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør for Kultur og Borgerservice, Kirsten Jørgensen, på tlf. 2920 8370 eller partner i Genitor, Tina Overgaard, på tlf. 3141 0582.


Læs mere om Aarhus Kommune på www.aarhus.dk.


Søg stillingen via Århus Kommunes jobannonce.


Ansøgningsfristen er den 27. maj 2018.  

Se alle stillingsopslag